En film til frontmedarbejdere – for eksempel lærere, pædagoger, klubfolk, idrætstrænere – om at forholde sig til unge, der er på vej ud i ekstremisme – religiøst, politisk eller kriminelt. Filmen kan fås som DVD ved henvendelse til Krithfilm. Flere end 100 danske unge er draget i krig i Syrien – de fleste for at kæmpe sammen med radikale islamister. Den religiøse radikalisering er et af temaerne i en ny undervisnings-dvd , der også drejer sig om politisk ekstremisme på højre og venstrefløjen og om kriminelle bander. Unge har alle dage haft vilde og oprørske synspunkter – gerne i opposition til de voksne. En sjælden gang kammer det over i voldelig, antidemokratisk ekstremisme. Det handler filmen om. En radikaliserings kan ske meget hurtigt. På få måneder faktisk. I filmen forklarer en række eksperter, hvorfor det sker, og de giver nogle bud på, hvilke faresignaler man skal være opmærksom på, og hvordan man kan prøve at forebygge. Filmen, der var i alt 35 minutter, er inddelt i 8. kapitler, så man kan bruge et eller to kapitler som udgangspunkt for en pædagogisk snak. En stor del af filmen drejer sig om den religiøse radikalisering, som er ekstra aktuel i forhold til de mange danske unge, der er draget til Syrien. Der er også et særligt kapitel om kriminelle bander, der ligesom de politiske og religiøse grupperinger virker attraktive, fordi de tilbyder de unge et inkluderende fællesskab.